Offer for svindel og humbug 💸
Aftalte priser eller øgede omkostninger? Som restauratør er det uundgåeligt ikke at have leverandører. Dette skyldes, at leverandører er din virksomheds kilde til råvarer. Uden leverandører vil du mere eller mindre ikke have råvarer til din virksomhed, medmindre du gik ned i din lokale dagligvarebutik og købte stort ind hver dag. Dette er både tidskrævende og uoverskueligt, da det både tager en masse tid samt hver enkelt råvare skal gøres op hver dag.
Med leverandører er du sikker på at modtage de råvarer, som du har brug for i din forretning. Eller, det skulle man i hvert fald tro. Flere virksomheder har prøvet, hvor flere af deres varer ikke er blevet leveret, eller at leverandørerne har presset priserne helt i vejret. Dette koster virksomhederne dyrt, da de ikke kun mister penge på varer, de ikke har modtaget. De mister samtidig penge på retter, der ikke kan laves eller sælges.
Det sker også af og til, at leverandørerne ikke kan levere alle råvarer i den bestilte mængde, hvorfor de derfor supplerer med råvarer fra andre lande. Dette sætter sig også på din virksomheds troværdighed og pålidelighed, hvis leverandørerne ikke drøfter det med dig. Især fordi du står til ansvar for de retter, du serverer for dine kunder.
Prisstigninger lægger pres på leverandører 😰
Når udefrakommende faktorer presser priserne på diverse råvarer eller giver mangel på samme, så lægges der ekstra pres på leverandørerne. Leverandørerne mister selv penge på varerne, da de indkøber varerne til højere priser og sælger dem til lavere priser. Deres indkøbspris er dermed højere end salgsprisen, hvilket ender med underskud hos leverandørerne. De ser sig derfor nødsaget til at hæve priserne for at kunne skaffe overskud og sorte tal på bundlinjen.
Det er dog ikke altid, at disse prisreguleringer afspejler prisudviklingen på råvarene. Derfor er det vigtigt, at du som restauratør er opmærksom på prisstigninger, da længerevarende uopdagede prisstigninger kan give din virksomhed underskud. Det er derfor altid vigtigt, at du er opmærksom på priserne på dine råvarer.
Få dine råvarer til aftalte priser
Hvordan sikrer du så lige, at du får dine råvarer til faste priser? 🤔
Før du indgår aftaler med dine leverandører, er det en god idé, at du undersøger markedet af leverandører. Hvilke leverandører leverer til restaurationsbranchen? Hvilke grossister har et godt ry i branchen? Derudover kan du indhente tilbud hos flere leverandører og sammenligne priserne. På denne måde finder du ud af, hvilken leverandør der er mest omkostningseffektiv og tilbyder konkurrencedygtige priser.
Leverandøraftaler 🧾
Når du indgår aftaler med leverandører, er det en rigtig god idé at få lavet en leverandøraftale. Dette skyldes, at aftalen sikrer:
- rammerne for samarbejdet
- rollerne
- ansvarsfordelingen
- aftalens parter
- varer, der leveres
- leveringstid og -sted
- priser og betalingsvilkår
- kontraktlængde.
Leverandøraftalen giver begge parter sikkerhed og vished. Skulle der derfor opstå en situation mellem parterne, så har I altid mulighed for at gå tilbage til leverandøraftalen, da den definerer jeres samarbejde. Sørg samtidig for at leverandøraftalen er skriftlig, da du som restauratør, uden en skriftlig aftale, risikerer at miste penge og samarbejde. I værste fald kan det gå ud over eksistensen af din virksomhed.
Vil du læse mere eller har du brug for hjælp til at oprette en leverandøraftale, så har Advodan skrevet en artikel om emnet.
Stærke relationer og prisforhandling ⚖️
Ligesom gode og langvarige relationer skaber stærke venskaber, kan langvarige relationer og godt samarbejde med dine leverandører skabe tillid og gensidig respekt. Dette kan føre til, at dine leverandører er mere tilbøjelige til at levere dine varer til de aftalte priser og levere en god kvalitet. Samtidig åbner det også op for prisforhandlinger, hvor leverandøren er tilbøjelig til at levere dine råvarer til en endnu bedre pris.
Skulle gode relationer til dine leverandører ikke hjælpe med at give bedre råvarepriser, så er der andre metoder. Det er særligt effektivt, hvis du kan vise, at der er alternative leverandører med mere konkurrencedygtige priser på markedet. Så er leverandøren enten nødsaget til at sænke priserne, eller du søger ny leverandør til dine råvarer.
Overvågning af priser 🧐
For at sikre at du får dine råvarer til de bedste priser, bør du overvåge markedet. Ved at holde dig opdateret om markedstendenser og prisændringer, er du bedre forberedt til at forhandle priser og identificere eventuelle uretmæssige prisændringer fra dine leverandører. Derudover bør du nøje kontrollere fakturaer og sikre, at priserne svarer til de aftalte priser i leverandøraftalen. Her skal du rapportere eventuelle afvigelser, fejl eller prisændringer til leverandøren med det samme, så der bliver rettet op på dem. Gør du ikke dette, går du hen og bruger flere penge, end det der er aftalt og afsat i dit budget.
Clever Cost to the rescue 🦸🏼
Lidt overvældet? Bare rolig! – Det kan være tidskrævende at skulle overvåge dine fakturaer nøje og samtidig holde dig opdateret på markedstendenser og prisændringer. Der er mange priser at holde styr på.
Ønsker du en prisoversigt af dine råvarer, så kan Clever Cost hjælpe dig. Clever Cost giver et dynamisk overblik over dine udgifter, leverandører, produkter og overskudsgrader samtidig med, at du digitaliserer dine fakturaer. Vi læser hver eneste linje på dine fakturaer, så du til enhver tid har overblik over dine råvarepriser. Samtidig kan du se prisændringerne for det enkelte produkt løbende. Du har desuden også mulighed for at få forslag til leverandører med mere konkurrencedygtige priser og/eller bedre kvalitet.
Er du klar til at sikre faste priser?
Du kan prøve Clever Cost gratis i 30 dage. Under prøveperioden er alle integrationer og funktioner tilgængelige. Vi kan samtidig kontaktes direkte på telefon, i vores live-chat eller på mail. Ønsker du hjælp til opsætning af systemet, kan vi fysisk også hjælpe dig med dette. Vi ser frem til at hjælpe dig med at skabe en endnu mere profitabel forretning 🤩